Silkeborg tæt på ny sponsor

SIF forventer efter ferien at kunne præsentere en ny hovedsponsor

Silkeborg leder efter en ny hovedsponsor, efter at aftalen med Jyske Bank udløb i sidste måned. I søndagens 2-1-sejr over FC Midtjylland spillede Silkeborg uden et sponsornavn på maven, men det er ikke en langsigtet løsning, siger Silkeborg-direktør Kent Madsen, som satser på en snarlig aftale med en ny hovedsponsor.

- Vi er i dialog med to-tre virksomheder, som alle har givet udtryk for, at de er særdeles interesserede. Men de er sommerferieramte på forskellige niveauer, og derfor er det min forventning, at vi skal et stykke tid ind i august, før vi har en afklaring, siger Kent Madsen til bold.dk.