Silkeborg swinger
Jazzen har indtaget Silkeborg
27. jun 2014, kl. 13:09
Mere end 30 dage gammel
For 48. gang lægger Silkeborg jord til Riverboat Jazz Festival. Traditionen tro spiller Danmarks ældste jazzfestival op til dans hele weekenden.
- Der er en fantastisk stemning allerede fra begyndelsen, siger formand for festivalen Steffen Juul Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
80 bands spiller 140 koncerter og masser af mennesker har tyvstartet weekenden med en kold frokostøl og swingende jazz på torvet i Silkeborg.
- Det vigtigste er, at folk er glade, så vi laver en fest med jazz som omdrejningspunkt. Og det skal helst være jazz, der swinger, siger Steffen Juul Hansen.
Få en smagsprøve på jazz og sommervejr i videoen ovenover.