Silkeborg styrker erhvervsklimaet

Silkeborg Kommune tager for andet år i træk et stort hop i DI's Lokalt Erhvervsklimaundersøgelsen

01:35

1 af 2

I Dansk Industris måling over erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Silkeborg er gået 25 pladser frem til en 38. plads.

- Det er vi glade for, det er vigtigt at score godt på den rangliste, siger udviklinschef Gregers Pilgaard fra Silkeborg Kommune.

Ifølge ham er der flere faktorer, der spiller ind i forhold til kommunens fremgang på listen.

- Vi er jo i gang med at få bygget Silkeborg Motorvejen, og det kommer til at betyde rigtig meget for vores virksomheder, fordi det er vigtigt for dem, at få deres medarbejdere og gods frem rettidigt, og der får vi et stort løft på vores infrastruktur, siger udviklingschef Gregers Pilgaard i Silkeborg Kommune.

- Det mikset med, at det er blevet billigere at være virksomhed i Silkeborg Kommune, fordi dækningsafgiften er væk, giver det os øget konkurrencekraft. Og det kan vi se i en undersøgelse som den her, fortsætter han.

Erhvervsvenligheden er i top i Østjylland

Derudover har kommunen arbejdet med måden, de betjener virksomhederne på, og ifølge udviklingschefen er kommunen generelt kommet bedre i dialog med erhvervslivet.

- Alene i 2014 handlede kommune med 1250 virksomheder bosat i Silkeborg Kommune. Der blev handlet for mere end en halv milliard kroner, siger Gregers Pilgaard.

Han fortæller os, at der er konkurrence mellem kommunerne om at score godt i den her undersøgelse. Horsens og Aarhus er blandt dem, der ikke klarer sig så godt i undersøgelsen. Men det mener udviklingschefen i Silkeborg ikke, man skal tage så tungt.

- Det er ikke udtryk for, at der ikke er erhvervsdynamik hverken i Aarhus eller Horsens, mig bekendt går det rigtig godt begge steder. Undersøgelsen er en måling af erhvervsklima og ikke måling for, hvor der er vækst i Danmark, siger Gregers Pilgaard.

Her kan du se hele listen over de østjyske kommuner, tallet i parentes er placeringen fra 2014.

Skanderborg 3 (5)

Favrskov 5 (7)

Odder 19 (49)

Horsens 30 (20)

Randers 36 (69)

Silkeborg 38 (63)

Norddjurs 68 (54)

Samsø 76 (90)

Aarhus 78 (67)

Syddjurs 83 (88)

I videoen øverst på siden kan du se interviewet med udviklingschef Gregers Pilgaard.