Silkeborg stjæler et point

Silkeborg IF har ikke haft nogen god sæson, men fik alligevel point ude mod OB

Nedrykningen har været en realitet et par uger, men spillet er ikke blevet bedre af, at der nu ikke er det store pres på Silkeborg IF.

Onsdag aften var det OB, der ventede. Men selv om Silkeborg haltede efter i store dele af kampen lykkedes det Morten Beck at skovle bolden i kassen med knap ti minutter igen til den forløsende udligning.

Det betyder dog ikke, at sejren var helt fortjent. OB var nærgående i flere tilfælde og ramte tilmed stolpen.

Silkeborg IF havde ellers en kort opblomstring, hvor det næsten lignede, at man kunne spille med om at blive nummer 11, men den optur er blevet efterfulgt af ni kampe uden sejr.

Et af de helt store delmål for Kim Poulsens tropper er nu en hjemmebanesejr. Begge Silkeborg IF's sæsonsejre er nemlig faldet på udebane, og der er kun få chancer tilbage for at få den sejr på hjemmebane, som træner Kim Poulsen tidligere har garanteret vil komme.

Der er to skud tilbage i bøssen. Først mod Randers og senere mod AaB i den næstsidste spillerunde.