Silkeborg-spiller skifter til GOG

Den 22-årige venstre back Mathias Madsen skifter fra Silkeborg/Voel til GOG.

GOG har lavet en treårig aftale med Mathias Madsen, som skifter fra Silkeborg-Voel.

Den 22-årige venstre back har optrådt både for det danske Y- og U-landshold.

- Mathias Madsen er et stort talent, og han vil styrke vores trup. Han gør det godt hos Silkeborg-Voel, og er klar til nye udfordringer. Han bliver et supplement på backen, og han er en stærk og dygtig forsvarsspiller, siger træner Carsten Albrektsen. /ritzau/