Silkeborg slider sig til pokalsejr over amatørhold

Superligaholdet fra Silkeborg er videre i pokalturneringen efter 3-1-sejr over Herlev fra danmarksserien.

Kent Nielsens tropper er videre til næste runde i pokalturneringen. Arkivfoto. Foto: Anders Kjærbye - Ritzau Scanpix

Silkeborg hentede onsdag sæsonens første sejr efter en svær start på Superligaen.

Succesoplevelsen for cheftræner Kent Nielsen og hans mandskab kom i anden runde af pokalturneringen mod Herlev fra danmarksserien.

På tre scoringer af Emil Holten lykkedes det superligaholdet at vinde 3-1 og booke en plads i tredje runde.

Læs også Silkeborg scorer millioner på Dolberg-salg

Det blev dog en smule nervøst for de midtjyske favoritter på kunstgræsset i Herlev, da Daniel Tocado reducerede til 1-2 med tre minutter tilbage af opgøret.

Efter godt en halv time misbrugte Herlev tilmed et straffespark, hvor Silkeborgs målmand Rafael Romo kastede sig til den rigtige side.

Læs også Esbjerg og Silkeborg deler i underholdende forestilling

Umiddelbart efter Herlevs reducering slog Emil Holten Silkeborg-sejren fast med sin tredje scoring i opgøret.

Tre gange fik Silkeborgs fans et mål at se fra udeholdet. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Silkeborg har fået en skidt tilbagevenden til Superligaen med blot tre point efter otte spillerunder.

Silkeborg har stolte traditioner i pokalturneringen, som klubben vandt i 2001. I forrige sæson nåede midtjyderne finalen, hvor holdet tabte til Brøndby. Få uger senere rykkede silkeborgenserne ud af Superligaen.

VIDEO: I anledningen af Stig Tøftings 50 års fødselsdag i sidste måned har vi været en tur i arkivet. Se med her:

Stig Tøfting - Gyldne Gensyn - Da Plæneklipperen var lagerarbejder