Silkeborg siger farvel til angriber
Med tilgangen af Nicklas Helenius blev der langt til startopstillingen for Ulrik Flo
Silkeborg IF har på deres hjemmeside i dag meddelt at klubben ophæver samarbejdet med angriberen Ulrik Flo. Nordmanden forlader klubben efter kun et halvt år hos det østjyske hold.
Læs også
Ulrik Flo fik aldrig spillet sig til en startplads på holdet, og med tilgangen af Nicklas Helenius er der blevet længere vej til startopstillingen for angriberen. Silkeborg IF og Ulrik Flo skilles i enighed.
- Ulrik Flo er en topprofessionel spiller og en god fyr. Vi kan kun takke ham for at have gjort sit bedste. Ambitionerne for både spiller og klub blev desværre ikke indfriet, og der er dukket nye muligheder op for Ulrik, som han gerne vil gå efter. Det ønsker vi ham held og lykke med, siger sportschef Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.
Læs også
Ulrik Flo er noteret for 16 kampe for de røde og scorede i sin Silkeborg-tid et enkelt mål.