Silkeborg reddet i sidste øjeblik

Fodboldkrisen er foreløbig sat på stand by i Silkeborg, som fik skrabet et point til sig mod FC Nordsjælland.

Silkeborgs pressede superligahold fik onsdag et tiltrængt point med 1-1-resultatet hjemme mod FC Nordsjælland.

FCN's Olsen var på pletten efter ti minutters spil, hvor den skaldede angriber fik hovedet på et frispark fra Stephan Petersen, og så var Silkeborg bagud.

Trods en udvisning til Jonas Troest fik Silkeborg kæmpet sig tilbage, og kort før tid fik Thomas Olsen banket bolden i mål efter et hjørnespark. Med det uafgjorte resultat har Silkeborg et enkelt point ned til Horsens, der ligger under stregen med otte point på kontoen. /ritzau/