Silkeborg plaget af påsatte brande
Påsatte brande skaber utryghed i Silkeborg. En villa er brændt ned til grunden, og i aftes blev der sat ild til en bil.
Den seneste brand fandt sted kort før midnat i aftes, hvor der blev stukket ild til en VW Lupo, der holdt parkeret på Sportsvej i den nordlige del af byen.
Branden var efter alt at dømme påsat.
Et boligområde i nærheden har for kort tid siden været ramt af flere påsatte brande, hvor blandt andet en villa er brændt ned til grunden.
Beboerne omkring Sportsvej frygter nu, at gerningsmanden også har udset sig netop deres kvarter:
- Man tænker jo altid, at det er andre steder, det sker. Nu skete det jo rimeligt tæt på denne gang. Vi må håbe, at politiet finder den, der har gjort det. Det er jo sket flere gange i området. Det er ikke godt, siger en af de lokale beboere, Egon Hedegaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om brandene i onsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den seneste brand fandt sted på Sportsvej:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=sportsvej+silkeborg&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.171478,28.498535&ie=UTF8&hq=&hnear=Sportsvej,+8600,+Silkeborg&t=h&ll=56.179555,9.543257&spn=0.006879,0.02193&z=15&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort