Silkeborg overhalet af Næstved
Silkeborg er ikke længere landets 12. største by. Trods fremgang er byen blevet overhalet af Næstved på Sydsjælland.
14. apr 2008, kl. 13:41
Mere end 30 dage gammel
Næstved har overhalet Silkeborg i størrelse. Dermed dumper den østjyske købstad ned på en 13. plads på listen over de største danske byer.
Ifølge Danmarks Statistik bor der i dag 41.674 personer i Silkeborg, og selv om det er en fremgang på 55 siden sidste år, må byen se sig overhalet af Næstved.
Århus, der er stadig landets næststørste by, har fået flere end 5.000 nye indbyggere siden sidste år.
Randers, der er nummer seks på listen, har også oplevet en beskeden fremgang og har nu 59.565 beboere indenfor bygrænsen.