Silkeborg Kommune afviser kritik
Både socialministeriet og justitsministeriet har accepteret redegørelse om barnemorder, påpeger kommunens socialchef.
Det er ikke rimeligt at bebrejde Silkeborg Kommune, at de kommunale myndigheder ikke holdt en tidligere dømt barnemorder under skarpt opsyn.
Det mener kommunens socialchef Ingrid W. Andersen, efter Tove Videbæk, folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti, i weekenden var ude med hård kritik af kommunen.
Tove Videbæk mener, at kommunen gennem en tidligere indsats muligvis kunne have forhindret, at den tidligere dømte mand nu igen er anklaget for at have slået sit eget spædbarn ihjel.
- Vi har lavet en redegørelse om sagen til både justitsministeriet og socialministeriet , og ingen af ministerierne har reageret med kritik af os, siger socialchef Ingrid W. Andersen til TV2 / ØSTJYLLAND.
Se mere i udsendelsen kl. 19.30.