Silkeborg klar til gigant-klasser
Silkeborg Kommune får lov til at putte flere end 28 elever ind i klasseværelserne i folkeskolen.
22. jun 2010, kl. 13:01
Mere end 30 dage gammel
Det ligger fast, efter at indenrigs- og undervisningsministeriet i dag har godkendt kommunens ansøgning om dispensations fra reglen om maksimalt elevtal.
- Det er vi rigtig godt tilfreds med, men tilladelsen kommer meget sent i forhold til næste skoleårs start, fordi der er lagt skemaer og sammensat klasser, siger formand for børne- og ungeudvalget i Silkeborg Kommune Søren Kristensen (S) til netavisen mja.dk.
Dispensationen om at tillade flere end 28 elever i klasseværelserne gælder i første omgang kun frem til udgangen af 2011. Søren Kristensen håber dog, at Silkeborg Kommune får lov til at fortsætte forsøget endnu længere.