Silkeborg IF: Tak, AGF

FC Midtjylland svækket før vigtig bundkamp

Spillerne fra Silkeborg IF kan sende en venlig tanke i retning af Aarhus, når de søndag løber på banen inden den vigtige bundkamp mod FC Midtjylland.

Sikkert er det i hvert fald, at østjyderne møder et svækket FC Midtjylland-hold, efter at midtjydernes  Erik Sviatchenko og Kristian Bak Nielsen mandag aften blev tildelt advarsler i udekampen mod AGF i Aarhus.

De gule kort betyder, at de to FC Midtjylland-spillere er ude med karantæner mod Silkeborg.

Heller ikke cheftræner Glen Riddersholm er til stede på sin vante plads ved sidelinjen. FC Midtjylland-træneren blev i slutminutterne af mandagens kamp mod AGF udvist for brok.

FC Midtjylland ligger p.t. på Superligaens niendeplads, mens Silkeborg IF ligger nederst af samtlige 12 hold.