Silkeborg IF inviterer til gratis kamp
Søndagens superligakamp mod Esbjerg fB er vigtig for Silkeborg, og derfor inviteres alle til at se kampen gratis
17. nov 2010, kl. 17:25
Mere end 30 dage gammel
Hvis SIF vinder søndagens kamp, vil det betyde en bedre placering i tabellen, men det vil også give flere penge i kassen. Halvden af superligaens tv-penge fordeles nemlig efter den kommende spillerunde.
- Det hænger som regel så simpelt sammen, at når der er rigtig mange tilskuere på Silkeborg Stadion, så vinder SIF også, skriver Silkeborg IF i en pressemeddelelse.
Derfor inviterer klubben til gratis Superliga-fodbold til søndagens kamp. Et opgør østjyderne har tabt fire ud af de sidste fem gange.
Kampen begynder klokken 14.00.