Silkeborg IF hænger på i toppen
Silkeborgenserne tog hjem fra København med en 2-0-sejr over AB i bagagen. Henrik 'Tømrer' Pedersen scorede det ene mål.
1. sep 2008, kl. 08:35
Mere end 30 dage gammel
Fodboldklubben Silkeborg IF er stadig ubesejrede i denne sæson i den næstbedste danske fodboldrække.
Søndag lykkedes det at hive en sejr på 2-0 hjem, da de mødte AB på Gladsaxe Stadion i København.
De to Silkeborg-mål blev scoret af Stefan Schmidt og netop hjemvendte Henrik 'Tømrer' Pedersen.
Sejren placerer Silkeborg IF på en delt andenplads - to point efter topholdet Viborg, der efter fire runder stadig har sit første pointtab til gode.