Silkeborg IF fik 1-1 i Esbjerg
Trods sløv indsats kunne Silkeborgenserne tage hjem fra Vestjylland med ét point
Med endnu et uafgjort resultat til Esbjerg, som spillede 1-1 med Silkeborg i søndagens tidlige Superligaopgør, vokser vestjydernes sejrskompleks til seks uafgjorte kampe i de seneste otte.
Esbjerg stod uden sejr i syv kampe før opgøret i Silkeborg, og vestjyderne virkede fra start opsatte på at vende den udvikling.
Og et godt pres fra Esbjerg gav pote efter 35 minutter, da Tim Janssen med et hovedstød scorede sit sjette sæsonmål og bragte udeholdet foran.
I de første 45 minutter lignede Esbjerg således et vinderhold, og hjemmepublikum sendte Silkeborg til pause med piften og utilfredse ytringer.
Under pausen reagerede træner Troels Bech på den sløve indsats med en dobbelt indskiftning af Kaimar Saag og Christian Holst på banen.
Det fortrød han næppe, for det var netop Christian Holst, som på en god frispilning af Jesper Bech, sendte bolden over Esbjergs målmand Lucas Hradecky til udligning og slutresultatet 1-1.