Silkeborg henter ny målmand
1. divisionsklubben har store problemer med skader på målmandsposten og henter nu ung keeper fra Horsens.
3. apr 2008, kl. 11:54
Mere end 30 dage gammel
Der er ikke mange om buddet til at stå på kassen i Silkeborg.
Førstemålmand og anfører David Preece er ude på ubestemt tid og også reservekeeper Lasse Jørgensen er ude med en skade.
Nu har man så hentet unge Mads Markfoged fra Horsens, som skal stå på Danmarksserieholdet.
Her er deres normale førstekeeper, Thomas Nørgaard, blevet rykket op i 1. divisionstruppen som følge af skaderne til David Preece og Lasse Jørgensen.
Mads Markfoged har skrevet under på en toårig kontrakt.