Silkeborg har de bedste kokkeelever
Det stod klart søndag, hvor de silkeborgensere løb med titlen som Nordens bedste kokkeelever.
21. apr 2008, kl. 11:39
Mere end 30 dage gammel
Søndag blev Mette Resdal Thomsen og Nicki Strobel - begge elever på Silkeborg Tekniske Skole - kåret som nordiske mestre i kategorien kokkeelev.
De to unge løb med sejren efter at have dystet med elever fra Norge, Sverige, Finland og Island.
Mesterskabet blev afviklet på Fyn, og de to unge vandt ved hjælp af velsmagende og velanrettede treretters menuer, hvor blandt andet bananer, figner og bornholmske unghaner spillede en afgørende rolle.