Silkeborg fighter sig til ét point i premieren

OB angreb og angreb, men formåede ikke at nedbryde Silkeborg. Opgøret sluttede 0-0

Trods et tungt OB-pres i store dele af kampen formåede Silkeborg IF at holde stand i Superliga-premieren fredag aften. Fynboerne angreb og angreb, og brændte endda et straffespark i 0-0-kampen.

Silkeborg kom til Fyn med et meget defensivt udgangspunkt og levede udelukkende på kontrastød, uden at det dog nåede at blive farligt i kampens 90 minutter. Dertil investerede de midtjyske gæster ganske enkelt for lidt, når chancerne opstod.

SE OGSÅ: SIF-midtbane: Der var eufori inden sommerferien 

Hos OB havde Kent Nielsen fire debutanter i startopstillingen, heraf de tre i forsvaret. Kenneth Emil Petersen, Jeppe Tverskov og João Pereira blev dog aldrig rigtig sat på de store prøver af de defensivt indstillede gæster.

Offensivt var der OB-debut til Rasmus Jönsson, der er kommet fra AaB. Han gik i kampen ind og tog den rolle, Rasmus Falk efterlod, da han tog til FC København, men svenskeren formåede aldrig for alvor at blive farlig.

SE OGSÅ: LIVE: Silkeborg fightede sig til ét point i Odense

Det meste af OB's angrebsspil kom fra Mathias Greve og Mikkel Desler i højresiden, og især førstnævnte afsluttede flittigt i opgøret, men Silkeborg-målmand Thomas Nørgaard havde en god dag på kontoret.

 

Alt for meget af OB's angrebsspil sluttede, når holdet ramte feltet. Kun en enkelt gang blev det rigtig farligt, og det endda efter et klodset straffespark af udeholdets Mikkel Vendelbo, der i feltet løb Jeppe Tverskov ned.

Meget sigende for OB's indsats sparkede Rasmus Festersen straffesparket på overliggeren, og så sluttede sæsonpremieren altså målløs på TreFor Park. 

Se et interview med Silkeborg-cheftræner Peter Sørensen forud for sæsonpremieren.

 

Vejbump

play Beboere raser mod nye vejbump: - Det er ikke til at holde ud

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog Danske forskere: Lægemidlet Remdesivir kan ikke reducere coronadødelighed

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Adventskranse

Sådan ser østjydernes adventskranse ud