Silkeborg fattes praktikpladser
Over 100 unge i Silkeborg mangler lige nu en praktikplads. Især elever på Tekniske Skole er hårdt ramt.
22. maj 2009, kl. 13:02
Mere end 30 dage gammel
Mange unge i Silkeborg Kommune kommer efter sommerferien til at stå uden praktikplads. Det betyder, at de enten helt må droppe deres uddannelse eller må holde en pause.
Det viser en opgørelsen lavet af kommunens jobcenter på baggrund af oplysninger fra Silkeborg Tekniske Skole, Silkeborg Handelsskole og Social- og Sundhedsskolen.
Ifølge Midtjyllands Avis har eleverne på Silkeborg Tekniske Skole indgået 209 praktikaftaler. Sidste år på samme tid var tallet 269.