Silkeborg-drab for retten
Tre mænd anklaget for at have tævet 56-årig ihjel i Grønnegade i Silkeborg sidste sommer.
19. apr 2004, kl. 11:37
Mere end 30 dage gammel
I dag startede retssagen ved Vestre Landsret mod tre mænd, der er tiltalt for sidste sommer at have tævet den 56-årige Freddy Bednasz ihjel i et hus på Grønnegade i Silkeborg, oplyser Radio Silkeborg.
De er alle tre tiltalt for drab efter den paragraf, der i yderste konsekvens kan give livsvarigt fængsel.
De 3 tiltalte gennembankede ifølge anklagen den 56-årige med et koben, et bordben, et træskaft og en hammer i en grad, så han fik i alt 80 læsioner på hele kroppen.