Silkeborg IF fik tæsk i Farum

FC Nordsjælland slog Silkeborg med 5-1 og holder dermed liv i håbet om en placering i top-6. Det håb er stort set slukket for Silkeborgs vedkommende

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

1 af 3

Silkeborg fik reelt ikke et ben til jorden fredag aften i Farum og må indstille sig på deltagelse i det forestående nedrykningsslutspil. Holdet tabte 1-5 til FC Nordsjælland.

Efter 20 minutters dominans bragte FC Nordsjælland sig på 1-0 ved Godsway Donyoh, der flot flugtede en hovedstødsaflevering fra Marcus Ingvartsen i nettet. 

Læs også SIF's unge back: Nu skal jeg have pladsen fast

Dominansen fortsatte efter scoringen, så det var fuld fortjent, at storspillende Emiliano Marcondes kunne øge til 2-0 inden pausen.

Scorede et mærkværdigt selvmål

Gæsterne viste lidt modstand i starten af anden halvleg, men hurtigt overtog FC Nordsjælland igen, og da Silkeborg-anfører Dennis Flinta scorede et mærkværdigt selvmål efter en times spil, var kampen punkteret.

Læs også Randers-spiller begik straffe og fik rødt: Jeg er ked af det

Det samme var Silkeborg, der slet ikke kunne stå distancen mod de livlige FC Nordsjælland-spillere.

På en håndfuld minutter efter 3-0-målet scorede hjemmeholdet yderligere to gange og gjorde dermed ydmygelsen af Silkeborg total.

  Foto: Anders Kjærbye - Scanpix

De to sidste FCN Nordsjælland-mål stod Godsway Donyoh og Marcus Ingvartsen for. Sidstnævnte scorede sit første ligamål i foråret og sit 13. mål totalt i sæsonen.

Så gjorde det mindre for hjemmeholdet, at Rubio Rubin i slutfasen reducerede til 1-5.

FC Nordsjælland-Silkeborg 5-1 (2-0)

1-0 Godsway Donyoh (21. minut) 
2-0 Emiliano Marcondes (38. minut) 
3-0 Dennis Flinta (61. minut/selvmål) 
4-0 Godsway Donyoh (64. minut) 
5-0 Marcus Ingvartsen (67. minut) 
5-1 Rubio Rubin (83. minut)

Tilskuere: 1.585