Silkeborg Bad er reddet fra lukning

Kunstcenteret Silkeborg Bad har været truet af lukning. Men nu tegner der sig et politisk flertal for at redde museet.

På mandagens møde i økonomiudvalget i Silkeborg Kommune var der politisk opbakning til at bremse de planlagte besparelser i tilskuddet til Silkeborg Bad.

- Det der er vigtig for os, det er at hele området omkring Silkeborg Bad kan bevares. Selv om vi lukker det, så ville vi stadig have nogle udgifter, for bygningerne og stedet er jo vores. Det heller ikke til at stå ubenyttet hen ret længe, siger borgmester Hanne Bæk Olsen (S) til DR Østjylland.

Et flertal i Silkeborg Kommunes kulturudvalg havde i første omgang besluttet at fjerne det årlige driftstilskud på 3,2 millioner kroner fra januar næste år. Men nu tyder det altså på, at beslutningen bliver ændret.