Siku på græs

Har indtaget de voksne isbjørnes anlæg

02:48

1 af 2

Mange husker sikkert de rørende videobilleder af isbjørneungen Siku, efter at den lille hvide bjørn i november kom til verden i Skandinavisk Dyrepark på Djursland.

Siku overvandt den første svære tid, hvor hans mor ikke var i stand til at give den mælk. Siden har den østjyske isbjørn vokset sig større, og nu er han blevet så stor, at han er parat til at indtage de voksne isbjørnes sommeranlæg.

Her får Siku nu lov til at udforske den store vide verden - men kun når de voksne isbjørne ikke er der. Han skal formentlig være mellem et og to år gammel, inden han får lov til at færdes sammen med dyreparkens øvrige isbjørne.

Øverst på denne side kan du se en kort video, som er optaget, efter at Siku er blevet sluppet ud i sommeranlægget. Videoen er lavet af TV 2 | ØSTJYLLANDs fotograf Dorte Nüchel, der har fulgt Siku lige siden fødslen i november.

Se desuden TV 2 | ØSTJYLLANDs tema om Siku