Sigtet for sex med 13-årig
40-årig mand fra Århus er blevet anholdt for flere tilfælde af seksuel samvær med en 13-årig pige.
20. nov 2009, kl. 08:46
Mere end 30 dage gammel
Ifølge politiet har det seksuelle samvær mellem den 40-årige mand og den 13-årige pige fundet sted over en længere periode. Det begyndte i 2008 og fortsatte frem til i år.
Den 40-årige, der bor i Århus, bliver fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i byretten i Århus.
Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen. Under grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden forsøge at få dørene lukket. Det betyder, at bl.a. pressen ikke har udsigt til at få adgang til retsmødet.