Sigtet for gigantkup accepterer fængsling

Den 39-årige mand, der er sigtet i milliontyveriet fra Danske Bank, accepterer at blive siddende i arresten.

Den mand, der blev arresteret for fire uger siden i sagen om tyveriet af de knapt 27 millioner kroner fra Danske Banks fordelingscentral i Brabrand, bliver nu siddende i fængslet.

Manden protesterede ikke mod forlængelse af fængslingen, så derfor skal han indtil videre sidde fire uger til.

Det oplyser politikommissær Jens Peter Andersen, der leder efterforskningen af det store kup til JP Århus.

Den 39-årige østjyde er kendt af politiet. Politiet er overbevist om, at det ikke er alene om at jage gerningsmændene. Man mener, at også kriminelle deltager i pengejagten. Men man vil dog ikke kommentere på, om det har indvirkning på mandens beslutning om at acceptere den fortsatte fængsling.