Sigtet for forsøg på indbrud

Pågrebet i besiddelse af boltsaks

Foto: Colourbox

Østjyllands Politi anholdt i nat kl. 00.15 to 15-årige drenge i villakvarteret Fuglevænget i Grenaa. En patruljevogn var i området og stoppede de to drenge, fordi de kom cyklene på én cykel uden lys på. Da de kom nærmere, kunne politiet se, at drengene var i besiddelse af en boltsaks, en kniv og en lommelygte:

- De to drenge blev fundet i besiddelse af det, jeg kalder "indbrudsværktøjer", som de prøvede at gemme væk, da politiet kom, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Politiet kunne ikke konstatere, at der var blevet begået nogen indbrud på vejen, men drengene er sigtet for forsøg på indbrud alligevel:

- Det er overvejende sandsynligt, at de havde intentioner om at begå indbrud, når de har den slags udstyr på sig, siger Mogens Brøndum.