Sigtet for børneporno

En nu 50-årig mand fra Hornslet er sigtet for at have taget pornografiske billeder af modeller under 18.

Siden september sidste år har en sag rullet om rufferi mod en fotograf fra Hornslet. Manden er mistænkt for at blandet sex-salg og sin fotoforretning sammen, men han bliver også sigtet for at have fotograferet en model under 18 år i "utugtig tilstand". Og det er ifølge loven børneporno.

- På nuværende tidspunkt ligger flere sigtelser, og de handler blandt andet om børneporno. Det er noget, der er dukket op ved de efterfølgende undersøgelser. Lige nu er vi ved at undersøge det præcise omfang, siger efterforskningsleder ved Østjyllands Politi, Peter Grove Munk, til metroXpress.

Avisen skriver også, at man så sent som onsdag kunne dyrke sex med en af mandens modeller, Joy, i hans studie for 1500 kroner.