Sigtelse: Teenager blev voldtaget af jævnaldrende

Retten i Randers afholder søndag et grundlovsforhør i en voldtægtssag fra lørdag aften.

En 17-årig dreng bliver søndag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for at have voldtaget en 16-årig pige i Randers.

Opdateret: Den 17-årige mand blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han valgte at kære afgørelsen. Den 24-årige, der er sigtet for forsøg på voldtægt, blev ligeledes varetægtsfængslet i 4 uger. Han udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

En 17-årig dreng bliver søndag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for at have voldtaget en 16-årig pige i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen er mistænkt for at have voldtaget pigen klokken 23.48 lørdag aften på Nørre Boulevard.

Læs også Betjente deltog i gaderæs – nu langer deres chef ud efter dem

- Af hensyn til sagens karakter har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver politiet.

Det er dermed uvist, hvordan drengen forholder sig til sigtelsen, samt om de to parter kendte hinanden i forvejen.

Grundlovsforhøret begynder klokken 14 ved Retten i Randers.

Forsøg på voldtægt i lejlighed

Tidligere på dagen har en anden mand været fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus sigtet for forsøg på voldtægt lørdag eftermiddag.

En 24-årig mand skulle ifølge sigtelsen have holdt en 22-årig kvinde fanget i sin lejlighed i Aarhus, inden det lykkedes det potentielle offer at vriste sig fri og søge tilflugt hos en nabo, mens hun alarmerede politiet.

Læs også Politiet mistænker mand for voldtægt i lejlighed

Det skete kl. 12.18.

Hvad grundlovsforhøret endte med, vides på nuværende tidspunkt ikke.

Østjyllands Politi har heller ikke i denne sag yderligere kommentarer.