Signalfejl: DSB aflyser tog

Forsinkelser på Odder- og Grenaabanen

Flere tog på Odder- og Grenaabanen er torsdag eftermiddag blevet aflyst på grund af en signalfejl.

Derudover kører samtlige af de afgange, der gennemføres, med forsinkelser på op til 15 minutter.

Ifølge DSB er fejlen sket på Odderbanen i nærheden i Tranbjerg Station sydvest for Aarhus.

Da Odder- og Grenaabanen hænger sammen, giver signalfejlen også problemer nord for Aarhus og på Djursland.

- Derfor har vi været nødt til at lave aflysninger mellem Lystrup og Hornslet, i begge retninger, på enkelte tog, oplyser DSB.

Det er endnu uvist, hvornår togene igen kører normalt. Flere medarbejdere er i øjeblikket ved at kigge på fejlen.