SIF-træner om sejr: Stor lettelse

Fik sin første superligasejr i to måneder

Silkeborg-træner Keld Bordinggaardog var naturligvis lettet.

Efter to måneder uden en sejr i Superligaen lykkedes det lørdag for Silkeborg at slå Sønderjyske med 2-0 i Haderslev.

De tre point skaber - Det helt fantastisk. En lettelse for os alle sammen, siger Bordinggaard til TV2 Sport.

Det var først til sidst, at kampen begyndte at tippe over til Silkeborgs fordel med Marvin Pourie og Bjarni Thor Vidarssons scoringer.

- De sidste 20 minutter fik vi revet kampen over til os. Til sidst fornemmede vi, at det blæste vores vej.

- Glasset er halvfyldt - og ikke halvtomt længere. De sidste fire kampe har vi kun tabt en enkelt, siger Keld Bordinggaard, der regner en pokalsejr og en uafgjort kamp mod FC Midtjylland med i den ligning.

SIF væk fra sidstepladsen

Silkeborgs midtbanespiller Frank Hansen var også et stort smil efter den vigtige sejr, der hjalp Silkeborg væk fra Superligaens sidsteplads.

- Det skaber ekstra humør. Vi har haft en god træningsuge, og det hjalp i dag.

- Vi fik tre point, selv om spillet kører for langsomt, og vi mangler idéer sikkert på grund af manglende selvtillid og tro på tingene, siger Frank Hansen til TV2 Sport.

Silkeborg vandt superligapremieren i Esbjerg, og fik derefter kun et enkelt point i syv kampe forud for sejren i Haderslev.