SIF svækket resten af sæsonen
Silkeborg-spilleren Anders Veller er ude resten af sæsonen på grund af en knæskade.
SAS Liga-klubben Silkeborg IF står svækket til sæsonens 10 sidste kampe. En MR-skanning har nemlig vist, at den knæskade, som Anders Veller pådrog sig i weekendens kamp mod Brøndby, er alvorlig og holder ham væk fra banen resten af denne sæson.
Vellers højre knæ er ganske alvorligt beskadiget, da skanningen viste, at det bageste korsbånd er revet over, der er skade på den indvendige side af ledbånd og ledkapsel, og derudover er den udvendige menisk også beskadiget. Alligevel forventes det, at centerfor- svarerens pause kan holdes nede på få måneder.
- Vi regner bestemt med, at Anders Veller igen er kampklar, når den nye sæson starter op, siger Silkeborgs fysioterapeut, Herberth Lillbäck. /ritzau/