SIF-spiller: Vi vil kæmpe røven ud af bukserne!
Silkeborgenserne tager hul på forårssæsonen, når de i weekenden møder Viborg i et vaskeægte topbrag.
Det er et tændt hjemmehold, der på lørdag for første gang betræder græsset på Silkeborg Stadion.
En kamp, der meget vel vise sig at blive én af forårssæsonens vigtige.
Silkeborg IF møder holdets duks, Viborg, der i øjeblikket er fire point foran silkeborgenserne, som ligger på tredjepladsen.
Med en sejr kan Silkeborg IF imidlertid indhente det meste af Viborgs forspring.
- Vi har glædet os og trænet ufatteligt hårdt op til den her kamp, så på trods af de mange skader, som vi desværre har, er vi fuldstændig klar. Vi er sat hundrede procent op til at kæmpe røven ud af bukserne og fysisk og mentalt helt forberedte, siger offensivspilleren Christian Holst til klubbens hjemmeside.
Kampen mod Viborg spilles lørdag den 21. marts klokken 13.00 på Silkeborg Stadion.