SIF slog serbisk hold
Vandt første træningskamp i Tyrkiet
Silkeborg IF besejrede fredag eftermiddag RAD Beograd, der til dagligt spiller i den bedste serbiske liga. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Særligt første halveg var opløftende set med rød-hvide briller. SIF var dominerende i de fleste af spillets facetter og gik til pause med en sikker føring på 2-0.
Adeola Runsewe stod selv for det første mål, efter oplæg fra Jeppe Illum. Og netop Runsewe og Illum stod for oplægget til det andet mål, der blev sat ind af Marvin Pourié.
I anden halveg faldt både intensiteten og kvaliteten, ligesom det serbiske hold også fik reduceret til slutresultatet 2-1.
Næste træningskamp for Silkeborg IF er på onsdag, hvor de møder det russiske hold FC Krylia Sovetov Samara, der nok er mest kendt for at have den tidligere tjekkiske landsholdsstjerne, Jan Koller, på holdet.