SIF sejrede i oprykningsfest
Slog Lyngby med 3-1
Skrivebordssejr eller ej. Silkeborg IF slog mandag oprykningen til Superligaen fast, da holdet på hjemmebane slog Lyngby 3-1 i sæsonens sidste kamp i NordicBet Ligaen.
I den seneste tid har skrivebordssejren fyldt meget i fodboldmiljøet i Silkeborg, men med sejren over Lyngby, kan den sådan set være lige meget.
Silkeborg IF har selv afgjort det, og holdet er klar til Superligaen.
Hjemmeholdet måtte gå til pause nede med 0-1, da Patrick Mortensen efter en halv time bragte gæsterne i front.
Men i anden halvleg satte Silkeborg IF tingene på plads, da Morten Beck Andersen og to gange Jeppe Illum sikrede hjemmeholdet en sejr og tre point.
Udover sejren kan Silkeborg IF glæde sig over, at holdet vandt NordicBet Ligaen med 1 point ned til Hobro, som også er rykket op i Superligaen.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.