SIF-manager om nedrykningsdramaet: Det var forfærdeligt
Peter Sørensen var ved at gå ud af sit gode skind, da Silkeborg IF mandag aften sendte FC Helsingør ned i 1. division med en sejr på 4-3
Kampen var en af de mest nervepirrende kampe i mange år i Superligaen, og for den neutrale tv-seer var den nok en sand fornøjelse at følge med i.
Men for Silkeborg IF's manager, Peter Sørensen, var det ikke til at holde ud.
- Det var forfærdeligt, synes jeg. Det er selvfølgelig lykkeligt, når det ender, som det gør, men undervejs er det jo næsten uudholdeligt.
Læs også
Nu venter to opgør mod Esbjerg, der slutted på andenpladsen i 1. division. Og manager Peter Sørensen kan godt forstå, hvis nogle rødklædte fans efter dagens indsats er nervøse for de kampe, der venter.
- De må da gerne være bekymrede. Det kan jeg godt forstå. Der bliver scoret for mange mål imod os, det må vi gøre bedre næste gang. Det er svært at score fire mål hver gang, lyder det fra Silkeborg-bossen.
Føler med Helsingør
Inde på banen kunne man også nærmest skære i intensiteten med en kniv, og ifølge silkeborgensernes midtbanestyrmand, Casper Sloth, så var det mere held end forstand, at Silkeborg kunne tage sejren.
- Man er bare glad for, at man i hvert fald er det hold, der formåede at få en chance mere. Det havde været forfærdeligt, hvis vi var rykket ned på den her måde, og jeg føler også med deres spillere. De har jo kæmpechancer til sidst. To der bliver reddet på stregen, og én som han sparker over i sidste sekund.
- Det er jo vores held i dag. Vi er ikke dygtige nok, vi burde have lukket den før, siger Casper Sloth.
Dyb skuffelse i Helsingør-lejren
Silkeborg IF – FC Helsingør 4-3 (2-1)
1-1 Jeppe Okkels (19. min.)
2-1 Davit Skhirtladze (25. min.)
3-1 Gustaf Nilsson (48. min.)
3-2 Douglas (63. min.)
4-2 Magnus Mattsson (85. min.)
4-3 Nicholas Mortensen (87. min.)
Tilskuere: 5.396