SIF kan skyde sig i top
Silkeborg IF møder lørdag Kolding på udebane. En sejr betyder en førsteplads til de røde.
22. maj 2009, kl. 11:19
Mere end 30 dage gammel
Efter lidt svingende resultater er Silkeborg IF for alvor kommet på oprykningskurs. I søndags smadrede SIF på hjemmebane Lolland Falster Alliancen med hele 5-1, og på lørdag går turen så mod Kolding.
Selv om Silkeborg spiller på udebane, er der meget, der tyder på endnu en rød triumf. Holdet er rækkens bedste udehold, i løbet af tolv kampe er det blevet til ti sejre og blot to nederlag. Desuden har silkeborgenserne vundet de seneste seks kampe.
Også Danske Spil tror på de røde. En sejr til Silkeborg over Kolding giver således blot pengene 1,42 gange igen.