SIF har keeper-problemer
Silkeborg IF tvinges måske til at stille med tredjevalget mellem stængerne til mandagens kamp mod topholdet OB.
27. aug 2009, kl. 14:28
Mere end 30 dage gammel
Silkeborgs normale førstekeeper, Lasse Heinze, blev i ugens løb skadet til træning, og onsdag måtte andetvalget Kenneth Falkenberg lade sig udskifte i pokalkampen mod FC Hjørring med en skade.
Derfor kan træner Troels Bech af nød komme til at skulle stille med 22-årige Thomas Nørgaard i målet, når silkeborgenserne mandag møder Superligaens tophold OB, skriver Midtjyllands Avis.