SIF forlænger med talent

Silkeborg IF tror så meget på 18-årige Martin Svensson, at klubben nu har givet ham en tre-årig kontrakt.

Midtbanespilleren Martin Svensson har imponeret på Søholt. Han debuterede for SIF i maj, og nu er han blevet tilbudt og har skrevet under på en længere kontrakt.

- Martin Svensson er en særdeles spændende spiller, som har været inde i en meget positiv udvikling, og rent fodboldmæssigt har han nogle meget spændende kvaliteter. Vi har slet ikke set det bedste fra Martin Svensson endnu, siger sportsdirektør Peter Kjær til klubbens hjemmeside.

Martin Svensson kommer oprindeligt fra Lolland-Falster Alliancen.