Sidste chance for at indstille din favorit til Årets Østjyde
Det er nu, du skal på banen, hvis du har en oplagt kandidat til titlen som Årets Østjyde
Vi skal igen kåre Årets Østjyde, og kandidaterne skal vi bruge din hjælp til at finde. Du har søndagen med til at sende os dit forslag til en person, der har gjort sig fortjent til den fornemme titel.
Vi vil gerne hædre en person, som har gjort noget for andre og fortjener et stort skulderklap. Skriv derfor dit forslag og en god begrundelse i en mail til 2016@tv2oj.dk.
Læs også
Tryllekunstner Jesper Grønkjær og TV 2 I ØSTJYLLANDs direktør, Inga Vind, vælger senere tre finalister blandt alle de forslag, vi har modtaget. Derefter bliver der sms-afstemning om, hvem der skal være Årets Østjyde 2016.
Årets Østjyde er blevet kåret siden 2001. Sidste år var det Vinni Stenholt fra Trygfondens Familiehus i Skejby, der løb med æren.
Årets Østjyde - tidligere vindere
2014: Dag Kristiansen
2013: Lone Petersen
2012: Peter Barnholt Lyng
2011: Henrik Bille Krebs
2010: Brian Mathiasen
2009: Majbritt Lassen Holm
2008: Anne Sofie Thykjær
2007: Susanne Hogrefe
2006: Lars Bro
2005: Brian Sørensen
2004: Jesper Stagegaard
2003: Else Marie Frandsen
2002: Susanne Koch
2001: Allan Fisker