Sheriff retur til Ghana
AGF kunne alligevel ikke bruge den unge ghaneser Sheriff, som derfor nu bliver sendt hjem til Ghana for at udvikle sig.
Blot lidt over en måned hos AGF i Århus blev det til for den 20-årige angriber Sheriff Deen Mohammed.
Den unge ghaneser skal i følge klubben nu retur til Ghana, skriver Jyllands-Posten.
Sheriff kom til SAS Liga-klubben i begyndelsen af august, hvor han gjorde landsmanden Razak Salifu følgeskab.
Men efter en måned i Århus er klubben blevet enige med Sheriff Deen Mohammed om, at det er bedst, han rejser tilbage til hjemlandet igen.
- Om han vender tilbage, ved jeg ikke. Det kommer han på, hvordan han udvikler sig. Men jeg tror, vi eksempelvis kan udvikle Morten Beck Andersen endnu mere, og vi prioriterer vores egne spillere, siger AGF's sportschef, Brian Steen Nielsen, til avisen.