Sha-ba-di-ba-da

Århusianske Anne Gadegaard vurderes til topplacering i aftenens børne grandprix

Så kan vi godt gøre klar til igen at synge med på omkvædet "Sha-ba-di-ba-da."

Ifølge BT ligger den 11-årige Århus pige Anne Gadegaard nemlig godt i favoritfeltet i aftenens euroæiske Børne Melodi Grandprix.

Bladet bygger sin vurdering på generalprøven i aftes, hvor Anne kom bedst ud over scenekanten med sin indslag "Arabiens drøm".

BT gør dog selv opmærksom på, at bladet sidste år tippede en topplacering til danske Malene Mortensen i de voksnes internationale grandprix. Og sådan gik det jo ikke ligefrem.