SFer: Galimatias at flytte skulderoperationer

SFs sundhedsordfører vil have forklaring på, hvorfor skulderoperationer flyttes fra Silkeborg Sygehus til privathospital, hvor de samme læger arbejder.

Torsdag kunne TV 2 | ØSTJYLLAND fortælle, at Silkeborg Sygehus ikke længere må lave skulderproteser. Sundhedsstyrelsens nye plan for fordeling af specialer siger, at operationerne i fremtiden skal udføres eksempelvis på Viborg Privathospital.

Men det betyder ikke, at det er andre læger, der kommer til at foretage operationerne. Flere af lægerne i Silkeborg har nemlig fritidsarbejde på Viborg Privathospital. Og der har fået flere til at kritisere logikken i at flytte specialet.

SFs sundhedsordfører Jonas Dahl kalder det galimatias, og forlanger nu en redegørelsen fra sundhedsminister Bertel Haarder (V):

- At de samme læger som er ansatte i Silkeborg, så får lov til at operere på et privathospital i Viborg, understreger jo bare, at den faglige vurdering i Sundhedsstyrelsen reelt er blevet en politisk regerings-beslutning, hvor fagligheden er parkeret uden for døren, lyder det fra SFeren i en pressemeddelelse.