Sex-overgreb på handicappet dreng
35-årig sigtet for overgreb på multihandicappet dreng i Århus - og løsladt
22. nov 2003, kl. 12:58
Mere end 30 dage gammel
En anmeldelse fra forældrene til en multihandicappet dreng førte fredag aften til anholdelse af en 35-årig mand fra Århus. Han blev sigtet for anden kønslig omgang med den multihandicappede dreng, der havde været på besøg hos manden. Drengen er 16 år og kan ikke tale. Lørdag blev den 35-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Århus. Manden erkendte de faktiske omstændigheder, men nægtede sig skyldig i sigtelserne om anden kønslig omgang, oplyser kriminalpolitiet i Århus. Dommeren valgte at løslade manden, men politiet opretholder sigtelserne mod ham og efterforsker videre i sagen. Retsmødet blev holdt for lukkede døre.
(Ritzau)