Serie 4-hold får VIP-tribune
Værum GF er måske Danmarks mindste klub med egen tribune
Værum GF har fået noget som de færreste serie 4 klubber har, nemlig en VIP-tribune.
Før kom der mellem 5 og 10 tilskuere til Værum GF's hjemmekampe, nu kommer der mindst 42 tilskuere til alle 14 hjemmebanekampe i denne sæson.
Forklaringen er klubbens nye tilskuertribune med 42 VIP-pladser, der på rekordtid er blevet udsolgt.
Faktisk var interessen så stor for at sikre sig et sæsonkort til de 42 VIP pladser så stor, at den sidste plads blev solgt for meget mere end de 300 kroner som de andre VIP pladser var blevet solgt til.
- Den sidste VIP-plads endte med at komme i udbud og gik til 1500 kroner, fortæller Thilde Pedersen der er formand for Værum Gymnastikforening til Go' Aften Østjylland.
Værum GF er fra denne sæson rykket op i serie 4, og om det er den nye VIP-tribune der er skyld i den gode sæsonstart er uvist.
Oprykkerne fra Værum GF har vundet to af sæsonens fire første kampe.
Klik på videoen øverst og få svar på hvordan, det er lykkedes klubben at få sin egen VIP-tribune eller se med i Go' Aften Østjylland tirsdag kl. 18.15, 21.30 eller 23.30.