Send hunden i børnehave

HG-elever laver hundebørnehave

01:27 Luk video

En gruppe østjyske HG-elever har som en del af deres uddannelse deltaget i konkurrencen "Den nationale entrepenørskabsmesse" i Odense. 

Konkurrencen går ud på at udvikle nye idéer til produkter og blandt andet lave en virksomhedsplan for, hvordan idéen kan realiseres.

De fire elever fra HG Odder valgte en ret så utraditionel idé til deres projekt, nemlig at lave en hundebørnehave.

- Idéen stammer fra USA og England, hvor det kører med stor succes, hvor det er en hundebørnehave, som tilbyder at aktivere hunden både fysisk, mentalt og socialt, fortæller en af HG-eleverne, Trine Nedergaard Pedersen, til Go' Aften Østjylland.

Vandt konkurrencen

Dommerne var så vilde med idéen om at lave en hundebørnehave, at HG-eleverne fra Odder vandt konkurrencen.

Derfor skal de nu til Israel og deltage i en international konkurrence mod andre unge iværsættere.   

I videoen øverst i artiklen ka du se eleverne fortælle om, hvordan idéen med at lave en hundebørnehave opstod. Se desuden med i Go' Østjylland kl. 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJJYLLAND, hvor de unge fortæller om, hvordan de forbereder sig til den internationale konkurrence for unge iværksættere, som de nu har kvalificeret sig til.