Sejr til SF - lussing til R

SF fik et kanonvalg i Østjylland. Omvendt blev Det Radikale Venstre næsten halveret. Se resultatet her.

Kort før klokken 23 tirsdag aften var samtlige stemmer i de 11 østjyske opstillingskredse talt op.

Ligesom på landsplan betød valget stor fremgang for SF, der fik 13,3 procent af stemmerne mod 6 procent ved valget i februar 2005.

Omvendt blev Det Radikale Venstre tildelt en regulær lussing. 5,4 procent af vælgerne satte kryds ud for liste B, hvilket er en tilbagegang på 3,9 procentpoint i forhold til det seneste valg.

Resultaterne fra samtlige kredse kan ses på tv2oj.dk's valgsektion - klik i boksen nederst til højre.

De personlige stemmer bliver først talt op onsdag. Sent onsdag eftermiddag forventes det at ligge fast, hvilke politikere fra Østjyllands Storkreds, der får en plads i det nye folketing.