Sejr til Randers HK
Kronjyderne snupper smertefri sejr
26. sep 2012, kl. 21:52
Mere end 30 dage gammel
Selvom det var et skadesplaget randrusiansk hold, der onsdag aften var draget til Odense, var der ikke ret meget spænding om kampens resultat.
Med et 3-2-1-forsvar grundlagde Randers HK sejren allerede i første halvleg, og stillingen ved pausen var 12-5 i kronjydernes favør.
I slutningen af kampen fik HC Odense nogle nemme mål og begrænsede dermed nederlaget til 20-25.
Med sejren holder Randers HK trit med Viborg HK og FC Midtjylland i toppen af tabellen. Begge klubber har otte point, mens kronjyderne på tredjepladsen har syv point.