Sejr til Kronprinsen
Danmark vandt den royale kapsejlads
18. jun 2014, kl. 20:23
Mere end 30 dage gammel
Kronprins Frederik sejlede i dag finalen i den årlige royale kapsejlads Prince Henrik Silver Trophy i Aarhus Bugten omkring Marselisborg Lystbådehavn.
Fire lande har deltaget i kapsejladsen, og i dag stod finalen mellem Danmark og det engelske hold. Der skulle sejles bedst ud af fem sejladser.
Danmark vandt suverænt de første to sejladser, mens tredje sejlads var utrolig tæt. Det lykkedes dog til sidst danskerne at få bådene i mål med den bedste placering.
- Det er selvfølgelig rart, at vi kunne vinde på hjemmebane, og det var ikke sket uden en god hold indsats fra det danske hold, siger Kronprins Frederik til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Det så lidt farligt ud på et tidspunkt, men det lykkedes - heldigvis.