Se video: Wammen frier til de konservative
Århus-borgmester Nicolai Wammen (S) lufter på direkte tv muligheden for, at de konservatives Marc Perera kan få en rådmandspost.
For at give de konservative en rådmandspost stillede Nicolai Wammen som betingelse, at Marc Perera samarbejder med Socialdemokraterne efter valget.
- Jeg kan fint se en konstituering, hvor Marc Perera peger på mig som borgmester, og hvor Marc Perera bliver rådmand i en konstituering bag mig, sagde Nicolai Wammen i den direkte valgudsendelse søndag aften på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Marc Perera (Kons.) var ikke afvisende overfor tilbuddet:
- Falder valgresultatet ud, sådan at det ikke er Gert (Bjerregaaard (V), red.) eller mig, der får borgmesterposten, så samarbejder Det Konservative Folkeparti, svarede Marc Perera, da han blev spurgt om sin reaktion på tilbuddet.
Se videoklip med Nicolai Wammens tilbud til Marc Perera Christensen
Se desuden mere i mandagens nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.